FILM!

FILM!

onsdag den 20. oktober 2010

Getty Museum

Tirsdag var vi på Getty Museum - men inden da havde vi en morgensamling i en lidt mere utraditionel højskole-stil med Lene og Colleen, som hjælper med at arrangere nogle af vores turer rundt i Los Angeles.
Getty museet fokuserer på europæisk kunst før det 20. århundrede. Der er en masse renæssance kunst, men også en række, mere moderne, dokumentar udstillinger, af både europæiske såvel som amerikanske fotografer. Fra toppen af museet er der fin udsigt over hele byen - en video med dette bliver uploadet i skrivende stund.

tirsdag den 19. oktober 2010

Hilsen from Jeppe Nim Jørgensen on Vimeo.

"Welcome to the United States. Enjoy your stay!"

Efter en markant stille weekend på Krogerup Højskole, hvor både Freestyle tog afsted til Istanbul og Crossing Borders begyndte deres tur rundt i Danmark, så blev skolen endeligt tømt tidligt mandag morgen for de næste 14 dage.

Vi havde på filmholdet en tidlig 5:45 afgang fra Humlebæk station mod Kastrup, hvor vores Continental-fly startede turbinerne ved en 9-tiden, uden forsinkelser, og satte snuden mod New York. For de fleste blev det en meget lang tur over Atlanten (kortere for dem, som kunne sove!) - det hjalp trods alt på humøret, da skyskraberne og Manhattan dukkede op nede under skydækket.


I Newark lufthavn fik de fleste noget at spise og drikke (smoothies, mmh), og der var masser af tid, da flyet mod LA først afgik 3 timer efter ankomst. Fra de store glasruder, kunne man betragte Manhattans skyline, og det vil være løgn, hvis tanken om et aflyst fly ikke blev luftet, da det ville give mulighed for at snuse lidt til New York.


Flyet til LA var ikke aflyst, så vi fortsatte rejsen mod the City of Angels - og det var som om at New York allerede var glemt igen! Vi landede sikkert i LAX efter 6 timer uden for meget søvn. Trætte, fik vi pakket os ind i en stor van, der dog blev propfyldt med alt vores bagage - og heldigvis var køreturen kun på en halv times tid. På Fairfax indlogerede vi os på vores youth hostel, inden vi hurtigt tog i byen igen for at få en bid mad - og selvfølgelig endte vi på en burger bar!


I morgen er der briefing med vores kontaktpersoner, hvor vi vil gennemgå planerne for de næste dage :)

Rejsefotos